Livet for en edderkop

En gennemgang af et  kort liv

Edderkoppens liv starter, når den som lille edderkop kommer ud af ægkokonen.

Her har den levet sine første dage sammen med sine søskende mens den udviklede sig fra embryo (foster) over nogle larvestadier til den endelig kommer ud af kokonen som en lille edderkop. Sammenlignet med den voksne edderkop er de unge dyr (også kaldet juvenile) ikke bare mindre men de mangler også de sekundære kønsorganer, der for hannen er palpens specialisering til spermoverførsel og for hunnen er epigynet.

Eksoskelettet gør hudskifte nødvendige efterhånden som de juvenile dyr vokser sig større og man kan se en udvikling af de sekundære kønskarakterer over flere hudskifter. Hos hannen ses det i første omgang som en simpel udbuling på palpen. Ved de efterfølgende hudskifter vokser udbulingen sig større og mere kompleks inden palpen efter sidste hudskifte er fuldt udviklet til spermoverførsel og edderkoppen er kønsmoden. Den tydelige udbuling er dog kun aktuel hos underordenen Araneomorpha, idet palpen hos de andre underordener Liphistomorha og Mygalomorpha er meget simpelt opbygget.

Som kønsmoden er det almindeligt, at hannerne holder op med at tage føde til sig, samt gennemføre hudskifter og kun fokuserer på at finde en hun at parre sig med.

For hunnerne afhænger det af arten, om de stopper med at spise eller vokse, mange gange fortsætter de helt som hidtil med at jage og bygge spind, mens de venter på, at en han finder dem.

Når de juvenile dyr kommer ud af ægkokonen er det almindeligt at de holder sammen i en periode, inden de spredes for alle vinde. Dette kan tages helt bogstaveligt, da en del edderkoppearter spredes ved at spinde en eller flere små tråde, som det juvenile dyr kan svæve på. Det er dette der ligger bag betegnelsen "flyvende sommer" (engelsk: Ballooning). Dette fænomen betyder at edderkopper er observeret svævende i flere kilometers højde og at Darwin i 1839 kun observerer en mængde små edderkopper ankomme til skibet H.M.S. Beagle 60 miles (ca. 90 km) fra kysten.

Blandt Jagtedderkopperne (fam.: Lycosidae) bærer moderen de juvenile dyr rundt på bagkroppen den første uge efter de er kommet ud af ægkokonen. Hos Kugleedderkopperne (fam.: Theridiidae) er det til og med almindeligt, at hunnen bringer føde til ungerne, men de fleste edderkoppe-unger bliver smidt ud hjemmefra lige så snart de kommer ud af kokonen. Faktisk er det ikke sikkert at moderen vogter over kokonen, mange mødre gemmer bare kokonen godt af vejen og lader den ellers passe sig selv. Hvordan det foregår afhænger af hvilken art der er tale om.

Edderkopper er solitære dyr, på nær 20 arter der lever mere eller mindre socialt. Eksempelvis kan individer af  Agelena consociata  dele net med op til tusinde andre artsfæller, og forsøg har vist at de såmænd kan inkluderer individer fra deres søsterart  A. labyrinthica , der ellers lever solitært.

Den enkelte edderkoppeart er enten dagaktiv eller nataktiv, men fælles for alle arter er at de generelt forsøger at undgå mennesker. Alligevel ser man hvert efterår at edderkopperne trækker ind i husene til os. Det er imidlertid ikke fordi edderkopperne søger menneskeligt selskab, men fordi de flygter fra kulden som tager over fra sommerens varme. Her bemærkes Stor husedderkop (Tegenaria atrica) særligt på grund af dens størrelse. Enkelte arter som Mejeredderkoppen (Pholcus phalangoides) eller Almindelig husedderkop (Tegenaria domestica) er dog knyttet til huse, da temperatur og fugtighed i husene passer til dyrets krav.

Brug teksten, men ..... ANGIV KILDEN

Jeg har intet imod at folk bruger oplysningerne på Spiderweb i deres egen tekst eller på andre sider.

Det glæder mig at andre kan bruge mit arbejde, men angiv hvor i har oplysningerne fra.

Når en lærer under www.kif.uvm.dk kopierer en hel side over som oplysninger til andre, så STØDER DET MIG at læreren ikke angiver Spiderweb som kilden.

ANGIV VENLIGST KILDEN SOM:

C. Rigelsen: http://spiderweb.rigelsen.dk